Vi har lavet lidt Gode tips til bedre familiebilleder. Sommeren står så småt for døren, og det er tid til at komme udenfor og skyde din familie og børn…altså med dit kamera. Men mangler bare et lille skub i retning af at tage nogle endnu bedre billeder af ungerne i haven, for det er virkelig små ting der skal til. Derfor har jeg denne gang 5 gode tips til dig, der gerne vil tage bedre billeder af familien. Alle billeder herunder er taget med et Canon, hvilket har en synsvinkel der ca. svarer til kameraet i en iPhone.
børnebilleder
Skal man gøre børnebilleder interessante at kigge på, så overvej nøje, hvilken vinkel du tager billederne i. Tit bliver billeder af børn taget fra den voksnes vinkel, dvs. oppefra og ned. Hvis du ændrer vinklen vil du med det samme opleve dine billeder blive både mere spændende og seværdige.
Det spiller ind hvornår billederne bliver taget på dagen
Det spiller ind hvornår billederne bliver taget på dagen – i hvert fald, hvis det er udendørs. Høj solskin er en udfordring, da man dels ofte lukker øjnene, dels har kraftige slagskygger i ansigtet. Begge dele kan undgås ved:
- Vælg et tidspunkt, hvor solen ikke står højest på himlen (læs: ikke er så kraftig),
- Find et sted i skyggen – det fjerner helt de kraftige slagskygger, eller
- Ved at tage billeder, hvor børnene har solen i ryggen/siden
Jeg startede med at tage billeder i skyggen fra et af de små frugttræer, men der kom stadig sol igennem, hvilket kan være et forstyrrende element, både hvad angår kontrast og lukkede øjne. Jeg trak derfor over i en anden del af haven, hvor der ingen direkte sol var.
meningen med et foto
Hav tålmodighed når du fotograferer børn. Børn kan ikke se meningen med et foto, som forældrene kan, og det er min erfaring når jeg tager billeder af en familie, at den første halve time stort set er ubrugelig til et færdigt produkt. Følg i stedet børnene mens de laver det de normalt gør; leger, spiller, løber osv. og prøv for så vidt muligt at forudse situationer (børn er forudsigelige, læg f.eks. ynglingsdukken på et sted, og vent til barnet finder den).
Herunder fulgte jeg efter min datter mens hun plukkede blomster. Jeg har skudt billederne med et kompakt-kamera, med en synsvinkel svarende til en iPhones, så jeg var ret tæt på hende. Det vigtigste var dog at være tålmodig nok til at få de billeder du ønsker, og det kan godt være det kræver et par fejlskud at komme dertil.
Når du så har været i gang i et stykke tid, og børnene er trygge ved dig og dit kamera, så er det tid til at rykke tættere på. Vær ikke bange for at lade hele rammen være fyldt med hovedmotivet, det vil desuden minimere forstyrrende elementer i baggrunden, og skabe en større intimitet. Zoom også ind, hvis dit kamera tillader det, det vil gøre baggrunden endnu mere sløret, hvilket er et lækkert element til dine portrætter. (Gode tips til bedre familiebilleder)
Benyt dig af din flash – Gode tips til bedre familiebilleder
Som et ekstra krydderi til familieportrætterne vil jeg anbefale at bruge blitz. Der er stor forskel på, hvordan du vælger at bruge den, og det kræver at man prøver at indstille, justere og lege med mulighederne for blitz som dit kamera har. Jeg skyder aldrig med blitzen på kameraet, den er taget af og står på et stativ, men i en hurtig vending kan den være nyttig. Prøv at skrue ned for den, så man kun lige kan ane at der bliver lagt lys. Indstillingen kan hedde noget så frækt som “blitzkompensation”. Billederne herunder er taget med blitzen sat til minus 2/3, hvilket bevirker at blitzen kun lige bløder skyggerne i ansigtet op. (Gode tips til bedre familiebilleder)
Når du føler dig godt hjemme
Når du føler dig godt hjemme i alle aspekter; tekniske som kompositoriske, er det tid til at tænke over, hvad det er du vil fortælle med dine billeder.
Vis gerne en stor alsidighed i billederne, for at fortælle “historien” bedst muligt. I filmstriben herover er det historien om min datters store fordybelse i det at plukke blomster i haven jeg har dokumenteret. (Gode tips til bedre familiebilleder)
Om man vælger at printe billederne ud og hænge på opslagstavlen, eller bestiller billederne på lærred er egentlig ligegyldigt – så længe billederne siger noget for dig, så er du kommet utroligt langt.
Læs med her:
- Giv dig selv et personligt portræt
- Nyfødt fotografering
- Erhvervsbilleder Viborg
- Portrætfotografering
- Find fotograf i Viborg
- Erhvervsportræt
- Virksomhedsfotografi Viborg
- BILLEDER TIL MARKEDSFØRING
indhold